Multical 21 Vandur

Regler vedr. refusion ved vandspild

Har du haft en sprængning eller anden større utæthed kan her læses om regler vedr. refusion af vandafgift.

SKAT som gennem vandværket opkræver en statsafgift på kr. 5,00/m³ præciserer at lov nr. 338 af 16. maj 2001 vedr. gennemført lovforslag L-158 om ændring af lov om afgift af ledningsført vand skal følges.

Denne lovændring indebærer at flg. skal være opfyldt før at vandafgift i forbindelse med vandspild kan eftergives.

  • Vandspild skal være forårsaget på skjulte vandinstallationer, der er defineret som jordledning fra skel til bygning, imellem bygninger, samt skjulte vandinstallationer og rørføringer inde i bygningen.

  • Vandspild skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen (dvs. efter vandmåler).

  • Eftergivelse gives kun for den del af kravet som er større end forbrugerens årlige normalforbrug vedr. den private bolig tillagt 300 m³. Det vil sige, at der kun kan eftergives for den del af vandforbruget der er over normalforbruget + 300m³.

  • Det er en betingelse at ledningsbrud ikke kan tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt.

  • For at begrænse vandspild skal der udføres tilstrækkelige reparationsarbejder, hvilket bør dokumenteres f.eks. ved kopi af faktura fra VVS-installatør.

  • Forbrugeren skal anmode vandværket om eftergivelse. Herefter skal vandværket indsende en skriftlig og begrundet anmodning til den lokale skatteregion. Anmodningen kan kun ske på vandværkets foranledning.