Trustrup Lyngby Varmeværk a.m.b.a 
Varmeværket informerer:
Der afbrydes for varmeforsyningen mandag den 21. maj 2012 i hele Trustrup-Lyngby området fra kl.07.30 til 16.00. Afbrydelsen skyldes indsvejsning af ventiler og rør til den nye akkumuleringstank. Varmeværket håber på forståelse herfor, og vil gøre afbrydelsen så kort som mulig. Trustrup-Lyngby Varmeværk A.m.b.a. etablerer en akkumuleringstank til fjernvarme på 1200 m³ med et energiindhold på 75 MWh. Energiindholdet i tanken svarer til ca. et døgns varmeforbrug om vinteren eller ca. 5 døgns varmeforbrug om sommeren for alle forbrugere i Trustrup og Lyngby. Etableringen af fjernvarme akkumuleringstanken vest for værket er påbegyndt i uge 7 med opbygning af et ringfundament til tanken der har en diameter på 9 meter. Fundamentet som har en dybde på 2,5 meter sikrer, at den 20 meter høje tank med en samlet vægt på over 1200 tons står sikkert på sin sandpude i fremtiden. Herefter starter opbygningen af tanken på stedet. Tanken bygges således at man starter med toppen, og vha. hydraulik løfter tanken op hver gang en ny sektion svejses i nedenunder. Opbygningen af tanken forventes at vare ca. 10 uger. Under etableringen vil der være begrænset adgang omkring varmeværket. Og i perioder vil stien i baneskoven være helt afspærret af sikkerhedshensyn. Varmeværket håber på forståelse herfor.
Bestyrelsen konstituerede sig med ny formand ved det ordinære bestyrelsesmøde den 29. marts 2012. Ny formand for Trustrup-Lyngby Varmeværk er Thomas Larsen. Næstformand er fortsat Hans Søren Bonde.
Det nye informationssite om fjernvarme, fjernvarme.info, er nu online. Klik på logoet her under og besøg det nye spændende site: |